Vi Unge
Marcus & Martinus - Vi leser ditt brev! // Fanpost #1
➡ ♥♥♥ Link: Martinus sin kjæreste
➡ ♥♥♥ Link: https://dating18plus.ru/Tammy1985
Andersen inde på sit kontor. Han blev snart valgt ind i Sognerådet og blev straks Formand, hvilken Stilling han beholdt til 1870, da N.
Og han havde gårde i Grarup, Brande, hvor Margrethe Vipskov boede. Han kommer 1773 til kaldet fuld af organiseringslyst og fuld af manglende erfaring.
Vi Unge - Only 16 years old, the twins from Norway have already established themselves as successful artists in large parts of Europe. I 1554 og 1562 står han i restance; men i 1563 nævnes Hr.
Degnens kone er fadder 1786, da præsten Nicolaus Hegelahrs datter Martha døbes. B: Peder 4, Gøde Richard, Ingeborg Kirstine 6 mdr. Bor 1809c i et hus i Grene, Arnborg. Moderen er Margrethe Pedersdatter dat. August Eriksen, som Sulkjær citerer flittigt, blev født 1858 i Hjøllund, Arnborg hvor han voksede op og levede. Han var formand for det første sogneråd i Arnborg 1906-09. Som pensionist boede han i 1939 i Kibæk, Assing sogn. Han havde skrevet en del sider om Arnborg, som Sulkjær benyttede. Hun blev født omkring 1877c og var datter af lærer Christen Jensen i Skibbild, senere blev hun selv lærerinde i Vildbjerg 1802. En laufheffd paa Hammerumherritzting vdgiffuit, ther vdj her Peder Pouellszen sogne prest thill Sharild haffuer mett sin laufheffd jnduard Drungstrup met sin rette thilliggelsze, jthem thend östre gard i Torp, thend westerste gaard i Neyrby mett thesz rette thilliggelsze, öde og byget, saa och nogen engediell enge-del ther vdj beneffndt. Han levede naturligvis i den katolske tid. Anders 3 Daler, så han må have været der flere år. I 1554 og 1562 står han i restance; men i 1563 nævnes Hr. Anderses Arvinger, så han er død 1562-63. Han har mindst to gårde: præstegården i Skarrild og annexgården kaldet Kirkegaard i hans andet sogn Arnborg. Se til lensmanden om dette. Niels Nielsen boede i den ene og Las Pedersen i den anden. Disse to nære Naboer var bleven bitre Fjender paa Grund af en garnmel Engstrid, og den førstnævnte Mand bar desuden et alvorligt Nag til Præsten, da han formente, at denne forlangte mere af ham i Korntiende, end han havde Ret til. En Dag slog Naget ud i lys Lue, og ovennævnte Jens Mogensen blev Vidne dertil. Han fortæller selv derom paa Herredstinget den 23. August 1634 saaledes: »Forrige Onsdag sidst forleden var han med Las Pedersen i Gammel Arnborg paa Hr. Lavst Nielsen i Skarrild hans Vegne hos Niels Nielsen samme Sted og tilspurgte ham, om han vilde gaa til Hr. Lavst og tælle hans Korn med ham, hvis han vilde have det talt. Saa gik han straks med til Hr. Lavst paa Las Pedersens Toft; men saa kom de straks i Skænderi. Lavst Peder Thomsen i Gren, som ogsaa var til Stede paa Toften, om at hjælpe ham af sin Kjortel Præstekjole , og saa drog han den af ham. Jens Mogensen, der nu forstod, hvad der vilde ske, advarede dem alvorligt imod at komme i Slagsmaal og formanede dem til at komme til Forligelse. Dette beroligede dem, og saa drog Hr. Lavst i sin Kjortel igen og satte sig op paa sin Hest. Han var kommen ridende til Gammel Arnborg fra sin Præstegaard i Skarrild Sogn, og Niels Nielsen gik hen ad sit Skjeldige for at vende hjem. Da fortrød Præsten imidlertid, at han havde fulgt Jens Mogensens Raad. Han stod af sin Hest og gav Tømmen til Peder Thomsen og gik hen efter Niels Nielsen. Saa kom de i Favnen sammen, og de faldt begge omkuld, og Hr. Lavst kom under, saa greb Las Pedersen Niels Nielsen, der nu var helt fra Sans og Samling af Had, og kun med megen Besvær fik ham rykket bort fra Hr. Derefter tog Jens Mogensen Præsten til Side, og saa kom Niels Nielsen op og løb bort. Han indberetter 1690 til Herredsbogen at Annexgaarden er brøstfældig; dens landgilde er 1½ tønde smør og alle tre tiender Konge-, Kirke- og Korntiender. Der sås 4 tønder rug og 1½ tønde blandkorn. I aarene 1698 - 1700 trættes han bestandig med Peder Jensen Møller i Skarrild Mølle, der hører under præstegaarden. Denne fik fæstekontrakt den 26. Han ejede en gård i Lund Gjellerup? Han ejer kirken i Assing fra før 1721 og enken videre indtil 1759c, da den blev solgt til Niels Pedersen Alle. Henvisning til det store om familien Lund fra Gjellerlup Lund udarbejdet med angivne kilder af Gert Hviid 2009. Minist: og får et tingsvidne udstedt på Hammerum Herredsting i sagen om hans bror feltskæreren Thomas, som var død ugift, og der var strid om arven. Deri opføres alle 7 børn af faderen Christen Thomsen Lund, hvoraf tre er døde: Helene, Thomas feldskærer og Christen studiosus theologie. Jens Lund har bragt to vidner fra Skarrild med sig: Otte Pedersen af Skarrild By og Christen Pedersen af Øvig. Degn i Aulum 1769-1774, byttede så med degnen i Sinding. Student 1752 ved moderen i Søndergaard, Skarrild. Herunder hviler den i livet velærværdige og højlærde, hos Gud salige, Hr. Arent Bisted, som var født i Tem A. Blef senere Sognepræst for Skarrild og Arnborg Menigheder; imidlertid i Ægtestand med sin dydædle, fromme Kjæreste, Apelone Cathrine Lund, med hvilken han avlede 14 Børn, af hvilde de 10 med sin bedrøvede Moder efterlever, som Gud selv trøste og opholde. Den salig mand døde i sin Alders 67. I 1729 køber birkedommer Paaske herregården Nørre Karstoft, som skal bringe offer til kirken, men Paaske betaler ikke. Det kommer til et forlig i Brande præstegård arrangeret af pastor Risum der i 1735, hvorved Paaske lover at betale 2 rigsdaler til hver af de to store højtider, altså 4 rigsdaler om året, men han betaler ikke, så i skiftet efter Paaske i 1753 fordrer Bisted pengene. Se dokument W1 forliget, fordring W. Bisted var Paaske ikke mægtig, Paaske lovede uden at gøre, det kunne Bisted ikke klare. Ikke nok med det, for Bisted fik i 1747 i Arnborg sogn bestående af to fjerdepartsgårde af hver hartkorn 1 5 2 2½ og et husmandssted med 0 4 0 2. Fjerdepartsgårdene sælger han, men beholder husmandsstedet. Paaske havde ikke vedligeholdt sin jordebog arvingerne er lige ved at få en bøde for det for Nørre Karstoft gods, så skifteforvalteren lader møjsommeligt lave en ny jordebog ved at spørge fæsterne. Derved angives Store Hjøllund inklusive husmandsstedet med hartkorn 3 3 1 2, som Paaske havde udstillet et fæstebrev på og lige så stille havde inkluderet husmandstedet. Dette hartkorn er allerede solgt ved auktion over Nørre Karstoft kort efter Paaskes begravelse, så Bisted vil have erstatning. Arvingernes repræsentanter er meget grundige og indvilliger fair efter at have set Bisteds skøde. Bisted har haft 4 stude til fodring på Mindstrup og lejet enge af Paaske ved Nørre Karstoft, hvor han i 1742 havde han 18 stude på græs, 14 i 1744 og 7 i 1745, dette trækkes fra hans fordringer. Man ser, at Bisted drev en betydelig studenhandel. Den betyngede, svage mand Bisteds klagebrev til af fælles studium, broder i Christo, from og fornuftig mand, arvingernes repræsentant, Pastor Bang i Balle: Som mig er forrebragt, at en Session atter den 5. Martij skal anlegges udi Deres Huus i Balle Bræstegaard efter afgangne Birke Dommer Paaske, og ieg samme som en accableret betynget svag Mand ey kand bievære, da det er mig saa langt fraværendes, saa tager ieg mig erbødigst den friehed atter at insinuere efter Deres goede Løfte, Dem som Lavvværge i hans Sterfboe min juste Pastand sl. Siden sidste oprettede Forlig imellem afgangne Paasche og mig, at De dog propter cumune studiom på grund af fælles studium og fælles Broderskab i Christo vilde behageligst see derhen, at ieg samme uden nogen Slags Krænkelse efter indgivne og paategnede Reigning af Stervboens Indhold kunde optinere, saasom ieg aldeles intet urimeligt, langt mindre ubilligt har fordret, og end mindre paastaaet, men ald det, som De og eenhver retskaffen Arbeidere kunde have sig forbeholden af en Sædegaard i Deres eller min Sogne paa 20 Tdr. Hartkorn, heldst efter fælles vedtagne kierlig Forliig udi forhen holdte Voldgifts Ret, som er efterseet og paateignet udi bemeldte Sterfboe. Svitzer indhændiges, eller til Brande Præstegaard ved Hr. Derudi tienes den meer, end de skulde tænke for mine svage Kræfters skyld, som næst ald guddommelig Velsignelses Overflødigheds Tilønskning med saa stor Høiagtelse som Hengivenhed continuerer. Scharild Præstegaard en 1 Martij 1754 Velædle og Velærværdige Hr. Provst Bang, Høitestimerede vens ærbødigste Tienner A. Bisted Da altså Pastor Bisted alligevel skulle til Ting i Hammerum, benytter han lejligheden til at klage over Jens Nielsen i Vester Døvling, som han mener ikke har betalt nok korntiende. Bisted tilbydes 10 kg korn i erstatning, men han dømmes til at betale sagsomkostninger. Han kommer 1773 til kaldet fuld af organiseringslyst og fuld af manglende erfaring. Han reorganiserer kirkebogen, så der bliver et mægtigt rod med op til tre kirkebøger samtidigt to af ham og en af degnen. Det tager ham længe at indse dette men i 1788 er han så vidt og anlægger een enlig kirkebog for både Skarrild og Arnborg i tidslig rækkefølge - ikke mere opdelt i fødte og døde eller efter sogn. Desuden bliver degnens kirkebog ikke ført mere. Denne enlige kirkebog føres fra april 1788 til maj 1789, hvor Hegelahr så har mærket, at han ikke let kan finde indførsler mere. Det første halve af bogen reserveres til Skarrild, det sidste halve til Arnborg - dette var en bedre organisation end i 1774, hvor han kun havde sat få sider af til hvert sogn og indførselstype. Kirkebogen fra 1788 - 1815 er væsentlig bedre ført end 1774 - 1788, på den anden side mangler korrektivet gennem en uafhængig ført degne-kirkebog, som ofte i tiden før havde nyttige forskelle som fx Jens Jensens kone i den ene kirkebog og Maren Pedersdatter i den anden, hvilket var en stor hjælp til at identificere folk. I 1784 kommer det til et drama med , der vil have hans bror Anders Jensen gift med Margrethe Vipskov af Brande sogn. Hegelahr ved godt om baggrunden, som er at Poul Østergaard har handlet meget med gårde i Brande sogn og opholdt sig meget der, Brande By er kun 15 km fra Nørre Karstoft. Og han havde gårde i Grarup, Brande, hvor Margrethe Vipskov boede. I 1780 fik hun som 31 årig en datter uden at en far blev udlagt. I februar 1784 er hun igen 5 måneder henne og har vel sat Poul Østergaard kniven på struben. Han er gift, men hans bror Anders er lige blevet enke. Hegelahr holder hen, først skal Anders Jensen forevise beviser hvem barnefaderen til qvinden ikke pigen som ellers Margrethe Vipskovs datter er. Poul Østergaard er en voldsom utålmodig og braldrende mand, der bestandig blander sig: Han vil ikke vente og sender fire mænd, der skal få Hegelahr til at trolove Anders og Margrethe. Hegelahr spørger så mændene, om de vil sværge, at Anders og Margrethe ikke er nær beslægtede eller besvogrede. Her benytter han et kneb, for selv om faderen til datteren skulle være Poul Østergaard, var denne jo ikke gift med Margrethe. Han argumenterer implicit at faderen kunne være Poul Østergaard og så er den potentielle brudgom hans bror, Hegelahr har måske set det sådan eller han har været stærkt imod det lejermål han mener Poul og Margrethe har begået. Fejlen i argumentet er at Margrethe og Poul ikke er beslægtede, så reglerne for beslægtede giftermål griber ikke. I forestaaende Scharrild og Arnborg Sogne seer da at de fleeste Gaardbeboere ere Selveyere. Men iblandt disse findes fornemmelig i Scharrild Sogn faae i den Stand, som udfordres til at drive deres Livlang. De fleeste udvælge Sig derfor andre Nærings Veye. Disse Midler Jværksættelse kunde fornemmelig have til Formaal følgende Synspuncter: enten til forsinkelse i Landbruget, eller til forhindring i hiemmegiorte Tøyers forfærdigelse; i hvis Mangel saa meget til Klæder andesteds fra ja udenlands fra indkiøbes. Enhver maae tilstaae, at iblandt den danske Almue findes næppe nogen, der ligne denne Egns folk i Nøysomhed, Venskabelighed og Sparsommelighed. Men tillige findes faa Steder saa bequemme for den riges gierrighed til at forfordeele den armod i Handelen; Thi i 6 til 8 Miles Frastand fra nærmeste Kiøbstæder findes her faae, som kand med Heste og Vogne indhente de nødvendiste Vare: Jern, Tyrer, Tran, Træe, Korn, Frisk Sæbe, Farver etc: Disse tage altfor stor Vinding, naar de igien skal til den fattige sælges disse hiemførte Vare. Derimod bliver den ringeste Priis igien sat paa landets egen forfærdigede Vare: Smør, Ost, Huder, Talg, Strømper etc: naar den fattige af Forlegenhed skal afhænde den til hine Prangere. Saa at den der er fattig gaaer mestendeels tilbage i Evnen, den rige gaaer frem: Dog blive slige selvjorte handelsmænd sielden bestændige; Thi de ere ikke oplærte i Handels Regninger. Her midt i Landet ville Handelens Opkomst blive en riig Kilde til borgernes velstand. Problemet er jo at der ikke er mange at handle med i de udstrakte hedesogne som Skarrild og Arnborg, så handlerne må slå stort op for at kunne tjene noget. Hegelahr og Niels Møller, der fæster møllen af Hegelahr, lever i stadig spændig og strid. I 1785 gaar Hegelahrs hvide ko i møllerens korn og hyrden har ikke bemærket det. Mølleren tager koen og ville have 1 mark for skaden, hvad Hegelahr ikke vil høre tale om. Konen skikker mølleren en 24 skillings mønt 1 mark er kun 16 skilling og faar koen tilbage, da Hegelahr kommer hjem skikker han en pige til mølleren at det var mod hans vilje og han ville have penge for mælken, som mølleren havde taget. I 1787 har Hegelahrs kone i hans enggaard optaget en fremmed ko, som tilhører mølleren. Hegelahr vil have 8 skilling i indtagelsespenge, som han tilsyneladende ikke får. Dom 8va visiterede jeg i Skarrild Hoved Sogn, hvor og var tilstæde Annexet Arnborg. Sogne Præsten Hr Nicolaus Hegelahr, en brav og retsindig Mand, prædikede i Anledning af Dagens Evangelio over Guds Navns rette Helligelse og forklarede det opbyggelig. Degnen Jens Nielsen, 74 Aar, Skolemester i Sognet som tillige er Hoved Skoleholder, er en efter sine Indsigter flittig Mand, catechiserer, saavel som skoleholderen Christian Pedersen Lustrup, Selejerbonde og Skolemester, 37 Aar for Annexet, maadelig, men lærer børnene at læse godt og tydeligt. Der var ingen Klage enten fra Lærernes eller Meenighedens Side. Gift 1808 i Skarrild med Jens Terkelsen. Gift 1808 i Skarrild med Jens Terkelsen. I 1840 kom en storkøbmand fra Hamborg, Nis Clason til Skarrild og oprettede en stor fabrik til uldbehandling i Skave, som han fik lov fra 1841 at kalde Clasonsborg. I 1845 vil han desuden oprette et bomuldspinderi og sender en ansøgning derom til kongen. Clasons egne Ord havde han fattet den Ide at anlægge et Uldspinderi i Skarrild Sogn for derved at ophjælpe Egnen, ved at fordele Garnet rundt omkring i Hammerum Herred til dem, der for Betaling vilde forfærdige Strømper deraf. Dette blev ogsaa for omtrent 4 Aar siden sat i Værk og det i de faa Aar ved ret god Fremgang, da ikke faa Fattige derved fandt Beskjæftigelse og nogenlunde Fortjeneste. Clason til Tid efter anden at nedtrykke Arbejdslønnen saaledes, at en god Strømpebinder paa egen Kost næppe kunde fortjene 4 Rbsk. Han var en dygtig Prædikant, som vistnok helt fordunklede Forgængeren. Han blev snart valgt ind i Sognerådet og blev straks Formand, hvilken Stilling han beholdt til 1870, da N. Birkebæk den Yngre overtog Hvervet. Det var en bevæget Tid, mens Richardt var Formand, da der i den Tid var Forhandling om, at Arnborg skulde have sin første Skolebygning. Herom blev holdt en Mængde Møder. Nogle vilde have Skolen ved Kirken, andre i Gottenborg. Han fik bortsolgt alt Præstegaardsjorden. Den store Eng oppe ved Sandfeld Tagknud fik han Lov til at sælge Afgrøden af i Stedet for at bjerge den hjem til Præstegaarden. Han fik ogsaa Lov til at bortforpagte Gaarden og faa en Forpagterbolig opført. En gammel Mand sagde - Han splette jo ren æ Præjstgor aj! Han tog noget hidsigt paa det hele. Da han blev uenig med Forpagteren og ligeledes med Degnen, blev hans Stilling noget vanskelig. Som Prædikant var han uensartet. Til Tider kunde han tale helt godt, navnlig da der var Bispevisitats, og ligeledes den Dag, da han paa Provstens Vegne indsatte Jørgensen. Det lod til, at der ingen var, som længtes efter ham. Han klappede de gamle Mænd paa Skulderen og var i det hele saa venlig af Væsen. Det varede ikke længe, inden den ny Salmebog blev indført — uden Modstand! Fru Jørgensen sang meget kønt, og det var højtideligt, naar hun var med i Arnborg Kirke. Børnene blev derved flove over jysk. August Eriksen kalder ham en decideret embedsmand. Jensine Jensen, datter af skolelærer Christen Jensen i Skibbild i østersognet af Arnborg, har skrevet en spillevende skildring af Balslevs bispevisitats 1887 i Skarrild kirke, hvor Dahlman ikke var fornøjet som ellers men besværet og svedede mægtigt under prædikenen for biskoppen. Børnene blev udspurgt og læreren blev rød i hovedet, når det hjaltede. Se Sulkjærs Arnborg Sogn, ss. Han hørte hjemme på kirkens højre fløj, og sammen med en kollga tog han i et opsigtsvækkende skrift fat på spørgsmålet: Hvad er højkirkelighed. Efter sin eksamen i 1953 var han bl. Professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus, dr. En del bøger og utallige artikler. Tilhænger af Indre Mission, som han i 2010 mente havde den laveste tilslutning i hundrede år. I Skarrild spillede han fodbold på oldboys lokale serie 3-hold, knoldesparker for herren. Han lægger stor vægt på at formidle kristendommen i et nutidigt sprog og var i 2007 medformatter til Haderslevartiklerne 2007 - et forsøg på at formulere den Augsburgske Bekendelse 25. Juni 1530, 28 punkte, det centrale lutherske kirkefundament - lige til påmindelse, først kommer den Augsburgske Bekendelse i betydning, derefter i dens lys Det nye Testamente, Det gamle spiller ingen rolle der i et nutidigt sprog. Her står man op ved salmesangen, og der er rytmiske lovsange og musikalske indslag. Sangtekster og illustrationer projiceres op, og præsten bliver på gulvet, når han holder sin prædiken. Ideen er at skabe en gudstjeneste med mere nærhed og frirum, samtidig med at de traditionelle led fra højmessen fastholdes. Fra artikel i Indre Missions Tidende 2008 nr. Der medvirker skuespillere i filmen, og Morten og svogeren har selv instrueret og lavet klippearbejdet. Se en af hans prædikener fra 2014. Den mest nordlige gård kaldes, så vidt det kan ses Nørre Grene i Skarrild sogn. Grene bruges også vidt i andre sogne. Grene er altså blevet udstykket mellem 1787 og 1801, måske i udskiftningen. Han har en blind søster, der døde. Han er i familie med Peder Jensen i Tovdal i Arnborg, som er fadder ved begge dåb. Konen ses som enke i skattelisten 1743. Hun skønnes til 44c i 1729, da hun ingen børn får mere. Han døde nytårsnat 1740-41 og karlen i gården, Laurids Madsen, døde usædvanligt også. Det kan ikke være af naturlige årsager, men kunne eventuelt være et resultat af noget de har drukket som fx giftig selvlavet alkohol. Simuleret Folketælling 1743 Grene Anders Jensen Greens enke Gods: Nørre Karstoft Ejer: Peder Paaske Stilling År % Navn Ald. Anders Jensen Grenes enke 1744+ dat. Gift i Snejbjerg, hvor hun sandsynligvis er født. Omkring 1730 ses to halvgårde og i skattelisten 1743 ses tre familier Peder, Bertel og Henrik Hesselvig. I skattelisten juli 1744 ses Thomas Madsen Hesselvig og Peder Hesselvig begge gift. Svitzer til Juellingsholm i Sønder Omme. Simuleret Folketælling 1743 Hesselvig Peder Christensen Hesselvig Gods: Juellingsholm Ejer: Claus Eriksen Svitzer Stilling År % Navn Ald. Kaldes gammel Peder Christensen, da han begraves. Formodes at være Valborg, men dette er usikkert. Hun er fadder i Store Hjøllund i Arnborg i 1762 nitten år gammel. Pedersdatter Peder Christensen Hesselvigs datter Blind og svag 1748 Hesselvig Skarrild Den anden halvgård: 1731- Poul Hesselvig. Skøder til broderen til Jakob Mogensen Ulfeldt nedenfor. Herfra vel som sædegård at regne, 27 gammel matr. I begyndelsen af 1620 holdes skifte efter hans far Mogens Ulfeldt, hvor han må have arvet rigtig meget. Tilsyneladende giver han straks store mængder penge ud og det ses i Kancelliets Brevbøger i alt 6 missiver om sagen i dec. Kongen hører om dette og befaler, der skal sælges så meget af hans jordegods, at han kan komme ud af fængslet. Han er i 1620 mindreårig det vil vel sige under 25 år, altså er han født 1595+ , så andre må gøre det for ham. I juli 1623 ses igen missiver, der antyder at han stadig er fængslet i Holland. En Claus Janssen fra den Haag i Holland kommer til København for at indkræve gælden. En Annike Adrian optræder også for skyld til hendes husbond. Han har efter dette siddet fængslet to et halvt år i Holland. Og han må have arvet mange gårde for at kunne betale sig ud af den gæld. Bendix Bendixen Rantzau på nabo herregården Brandholm i Brande spillede omkring ti år før circa 9. Aabent Brev, hvorved Jacob Ulfeldt til Karstoft, der har berettet, at han i den Tid, da han var Enkemand,har avlet nogle Børn, med et Kvindfolk, som tjente ham, og at han derfor ikke maa faa Adgang til Alternes Sakramente, før han har staaet aabenbart Skrifte, hvorfor han har ansøgt om at fritages herfor, faar Bevilling paa at fritages for at staa aabenbar Skrifte, dog at han til Hospitalet i Varde betaler 100 Rdl. Til allerunderdanigst erklæring efter hans kgl. Majestæts naadigste skriftlige befaling dateret Kbnhavn den 4. Majestæts egne folk, da har jeg udi denne tid ikke kunnet udgive noget til nogen af dem alle, eftersom jeg, som bor her paa en almindelig strog passage, hvor alle Partier, i hvor de skulde hen udi Landet, paa det næste skulle forbi, og jeg desforuden af mange skarns folk var hos fjenderne og andre udspist og ingen synderlig til kvarter er bleven assigneret, og derfor været baade de svenskes, kejserliges, Brandeborgeres og Polakkers daglige rov og bytte, hvilke alle har plyndret og frarøvet mig foruden hvis de modvilligevis dagligen for mig fattige mand har ruineret alt mit bo og boskab, heste og hopper, kretter og fæ, stor og smaat, korn og kærne, og intet efterladt uden en bar, øde gaard, ja saaledes at jeg fattige mand paa somme tider længer end 6 eller 8 uger har maattet ligge, med gunst at skrive, udi det bare halm alene, saa godt som nøgen og sulten, indtil at godtfolk forbarmede sig over mig og sendte mig noget at ligge paa igen, hvilket dog ikke længe varede, førend andre tog det med bort, og har jeg end ikke kunnet blive forskaanet for landsens egne indbyggere, bønder og andre, som maade med ryttere, besynderlig de svenske og selv uden ryttere dog forklædte udi rytterhabit mig plyndrede nat og dag lige ved vore fjender, og ikke levnede mig blot allerringeste, da eftersom jeg udi al denne tid for armods skyld og stor usikkerheds har saa godt som ingen folk kunnet holde her paa gaarden og de faa, der kunde stjæle sig til imellem plyndringerne lidet at forblive ved gaarden, har dog alle øjeblik; naar partierne kom, maat løbe deres kaas idiomatisk: flygte at forstikke sig udi moser og kiær, saa at ingen mennesker kunde blive tilstede uden jeg selv alene, som laa syg og kunde ingensted komme, og derfor ofte maatte lide baade slag og alt hvad de vilde gøre ved mig, da kan jeg ikke egenlig vide al min skade efter alt hvad jeg har mist, eftersom mig er frarøvet alt det jeg har ejet og her derfor maat lide og endnu maa lide største armod og elendighed, besynderlig efterdi næsten halvparten af mit gods er herforuden ganske øde og næsten nedbrudt af onde mennesker og de andre saa forarmede, at jeg ingen hjælp hos dem kan bekomme, saa gud véd min armod og elendighed, hvorfor og ingen af alle, være sig svenske, kejserlige, Brandenborgere eller Polakker, efter at de har set min elendighed, har videre anmodet mig om nogen kontribution for min person, mens hver taget mens her var noget at tage. Majestæts eget folk véd jeg mig for min person ingen skade at være tilføjet eller om noget anmodet, videre end hvis uret mine fattige overblevne bønder af rytterne og officerer er tilføjet, og for kommissarierne klage, eftersom jeg intet havde selv at leve af, uden af en officer ved navn Jørgen Kaas Iversen, hvis hustru med nogle af hans folk drog til en af mine bøndergaarde og der imod min vilje med magt tog den boendes svend bort, som var mig nogle bøder skyldig, til at stille ham for paa den sidste mønstring til at komplettere hans kompagni med, som der sagdes, og dermed skille mig til min forrige nød ved samme bøder, hvilket jeg fattige mand, som af alle andre tilforn er ruineret, saaledes endnu maa forsmerte og med en lang Næse efterse, saa længe saadan gevalt skal gaa for retten. Dette er saaledes min underdanigste erklæring paa samme efterskrevne kgl. Major, fik 1693 paa Grund af Sandflugt et Aars Skattefrihed af Lyngholm. Han underskriver en til en gård i Skærlund den 1. Gården var hans kones arv. Hans navn ses i Markbogen 1683, hvor han var forpagter under Niels Kjeldsen Ulfborg. I synet 1692 af Nørre Karstoft siges, at beboelseshuset brændte nogle år før, hvilket kunne være en grund til for forpagteren at forlade gården, men hovedgrunden var jo at Niels Kjeldsen Ulfborg var død og at arvingerne ikke ville tage sig af gården. Han blev udnævnt til herredsfoged i Hammerum herred i 1687. Driver Nørre Karstoft for øvrighedens regning indtil 1792, da han flytter til Snejbjerg. I 1789 gøres af Nørre Karstoft fordi amtmanden vil se hvad det koster øvrigheden at have Knud Pedersen til at føre gården. Det første syn i juni er af engene, det andet i august lige efter høsten hvor udbyttet bestemmes. Denne familie findes med mange umulige angivelser i internettet. Derved nævnes også at beboelseshuset brændte for nogle år siden, hvilket vil sige 1687c. Murstensbunkerne ses stadig på den tomt hvor huset stod. Der er et salshus stuehus med 11 fag og et fæhus med 11 fag, en lade med 21 fag og en meget stor kornlade. Tegningen er tilrettelagt ud fra beskrivelsen i synet: I 1697 fik Hans Andersen selv skøde på Nørre Karstoft og blev derved også formelt ejer. Hans Andersen er som godsedjer en standsperson, han ses i 1696, 1698 og 1701 som fadder på nabogodset Juellingholm i Sønder Omme sogn, i 1698 i Omvrå, 1701 i Præstegaarden, og 1707 i Lillebrande alle i Sønder Omme sogn. I 1707 i Juellingholm som fadder nævnes hans brors datter af Karstoft, broderen eller hans datter er ellers ikke set. I 1699 har Jakob Christensen i Skave vel sagt nogle ord om Simon Hansen på Nørre Karstoft: Han ses i Skarrild kirkebog 1725-26, er død mellem 1726 og 1729, men han er ikke begravet i Skarrild. I 1728 ses forpagteren Jens Jensen Høgild, dermed er Christian Trappaud mest sandsynlig død 1726-28. Ses i Reseverullen 1741 i Arvad Mølle. Peder Paaske var en meget dygtig mand, der har gået i skole og havde en uddannelse, hvilken er ikke klart. Han ses først som ridefoged på Hastrup i 1723. I 1724 får han fæstet af Hastrup Mølle, men forbliver ridefoged på Hastrup. Han bliver birkeskriver før 1728 i Hastrup Birk og i 1742 birkedommer i samme birk. Han administrerede Hastrup hovedgård i mange år, hvor ejerinden Ide Sophie Gedde hellere boede på Bjerre hovedgård i Aale sogn. Da han dør, vælger Ide Sophie Gedde at sælge Hastrup. Han blev boende i Hastrup Mølle og lod en ladefoged tage vare på Nørre Karstoft. I årene 1739-54 var ladefogeden Lars Pedersen Dørslund Døsling som må være fra Dørslund i Brande. Han bestrider både driften og betaler de kongelige skatter og folkeløn og står for indtægterne landgilde, engpenge ca. Peder Schiønning var kroholder og storhandelsmand i Nørre Snede. Han købte Nørre Karstoft på auktion beskrevet i Paaskes skifte for 6. Hovedgården har 20 tønder hartkorn og der er 114 tønder hartkorn gårde til i sognene Skarrild, Arnborg, Assing, Rind i Hammerum herred. Af disse sælger han 68 tønder hartkorn fra i de fem år han beholder Nørre Karstoft. Schiønning var altså en godsslagter. Det samme gælder for de to næste ejere. Han må have haft en forvalter, men kirkebogen har ingen navne på Nørre Karstoft 1754-58. Allerede i 1758 ses han på Nørre Karstoft, da sønnen Poul Gotfred døbes. Skøde får han i 1759. Hvor Poul Østergaard kommer fra er ikke bekendt, han ses første gang i Kolding, da han gifter sig 1758. I 1766 skøder han Nørre Karstoft, 20 tønder hartkorn i hovedgården og 22 tønder bøndergods, for 4. Derefter køber han Hammergaard i Hammer sogn, som han ejer 1766-70. I 1770 køber han Vejen Mølle som han beholder til 1774, hvor han sætter den på auktion. Ejer af Hastrup hovedgård i Thyregod, hvor han bor. Han har ikke boet på Nørre Karstoft, som har haft en bestyrer i hans tid. Han sælger de sidste 22 tønder hartkorn i gårde fra, sådan at Nørre Karstoft ingen gårde mere har. Handlede furiost med herregårde og andre gårde og gik 1781 fallit på det. Sælger 1771 Nørre Karstoft uden andre gårde for 4. Allerede i marts 1774 er Poul Østergaard tilbage på Nørre Karstoft. Første gang ovenfor var fra 1759-66 eller 7 år i alt, anden gang er fra 1774-88 altså 14 år. Poul Østergaard er en mindre herremand, der handler med små sædegårde og møller. Han er godsslagter, men ikke nogen god, og sælger dets dele for mere end det samlet kostede. Han ses på to sædegårde nemlig her på Nørre Karstoft og tre år på Hammergaard i Hammer sogn, desuden på tre møller i Vejen, Klode og Bording og på tinge, hvor han fører uendelig sager. Han er gift tre gange først med Anne Dorthe Liebe af Kolding, derefter med Ambrosia af Brande Præstegård og til sidst Karen Humble Bering fra Nørre Omme præstegård. Ved hans død lever fem børn af det første ægteskab og et af det sidste. Han er en spreder, han solgte fra for at holde sig i live økonomisk. Men der bliver flere gange gjort udlæg - udpantning - i hans gårde. I 1778 brænder Nørre Karstoft af og han må indkalde sine kreditorer og gården overtages af svogeren Ole Secher - der dør året efter - derefter dennes enke Mette Marie Maltesdatter Friis, som dog lader Poul blive på den i yderligere 10 år. Han forsøger 1784 forgæves at mase sig ind som forpagter af den neddrevne hovedgård Søndersthoved i Give sogn. Derfra går det nedad, han kan heller ikke klare Klode Mølle ved Silkeborg. Poul Østergaard er stor på den, ophidselig, har affærer med kvinder, tilrettevises i retten, som han flittigt besøger, og har overalt den fineste omgang med standsfolk. I 1774 dør hans første kone Anne Dorthe Liebe på Nørre Karstoft. I Poul Østergaards samfrænde snyde-skifte efter hendes ses at besætningen på Nørre Karstoft i 1774 er stor med 8 stude, 24 kør og kvier, 90 får, 6 heste og 8 svin vurderet til i alt 362 rigsdaler. Han får værdien af Nørre Karstoft minus lån til at være 240 rigsdaler, hvoraf han selv skal have det halve. Tre levende sønner skal hver have 30 rigsdaler, som de sikkert aldrig har fået, de to døtre hver 15 rigsdaler, som betales i den afdøde moders gangklæder! Bliver gift med efterfølgeren på Nørre Karstoft: Laurids Lasson Jørgensen Lange. Han fik hjælp af hans søn Ernst Borup ved arbejde i Rigsarkivet, og stærk hjælp af Arkivar Send Aakjær i Viborg Landsarkiv og gennem direktør J. Arthur Langes optegnelser om diverse Lange slægter. Dette var vigtigt, da både Karen Brasch og Laurids Langes herkomster ikke er sådan lige at gå til, de er født langt væk fra Nørre Karstoft. Karens familie er præster, Laurids adelige. Denne bog formår at bruge alting i Jørgen Jørgensen Borups artikel uden at nævne den. Det er naturligvis anerne, der i hovedsagen er tale om. Bogen overtager generøst også de fejl, der er i artiklen, altså rub og stub. Den tilføjer en del rigtige aner fra Danmarks Adels Aarbog, nogen forkerte, og fra andre kilder også Kaptajn Krampe, der ikke var Kaptajn og kaptajnen hed ikke Krampe og et væld af ugyldige adelige forfædre Maaneskiold, Maccabæus. Men hovedarbejdet var efterkommerne, hvoraf der var flere hundrede sider. Kvaliteten af bogen er hvad anerne angår lav, men selv dette kan ikke gøre det af med de rigtige og mægtige adelige forfædre. Kiendes jeg underskrevne Laurits Lange og vitterliggiør ifølge høikongelig rentekammers bevilling af 28. Disse parceller med de paa hovedparcellen værende bygninger og tilhørende eiendomme af ager en, hede mose med samme somalt har tilhørt mig efter auctionsskiøde af dato 15. Og tillige paa vilkaar at yde mig saa længe jeg lever 4 tdr. Skrevet paa Brandlund den 11. I 1818 er han Prøveprokurator ved Landsoverretten. Han holder 10 tjenestefolk, hvoraf 4 er vesterfra. Formodentlig har han ikke boet på Nørre Karstoft. Han skrives som født i Snoldelev, hvilket passer, men det siges at være i Kbh. Knudsen selv havde angivet hans fødested. Hans Eskesen ses i skattelisten 1743 som ungkarl på gården med hans mor og søster. Da moderen og søsteren er på gården formodes han født der i Sønder Kartoft. Mindst seks af deres tolv børn dør spæde eller få år gamle. Nogenlunde sikker er syv døde, men der kan være nogle, der er glemt begravede i kirkebogen. Simuleret Folketælling 1743 Karstoft- Sønder Hans Eskesen Ejer: Justitsraad Lassen Stilling År % Navn Ald. Skarrild 1792 Karstoft- Sønder Skarrild Druknet i Christen Hesselvigs ligfølge i Skjerg Aa. Eskesdatter 1 Syster 1725- Karstoft- Sønder? Skarrild mands mor 1743 100? Aftægt kones far 1 Hans Eskesen 73 1714c Karstoft- Sønder? Skarrild 1792 Karstoft- Sønder Skarrild Aftægt kones mor 1 Birte Christensdatter 63 1724c 1791 Karstoft- Sønder Skarrild tj-pige Kirsten Jakobsdatter 29 1758c Ikke set født i Skarrild eller Arnborg. Hans søster Anne Terkelsdatter har sønnen Knud Jensen som er gårdmanden her. Af første ægteskab med Niels Olufsen B: 1 Oluf Nielsen 2 Ellen Kirstine Nielsdatter g. Peder Pedersen i Sejrup i Thyregod sogn 3 Anne Nielsdatter g. Enkemandens B: Niels Jensen 12. Nummer Alder Sted Bemærkninger Skarrild 43. Moder: Anna Deulmose Skarrild 33. Moeder : Anna Deulmoses Skarrild 33. Skarrild 116-90 19 Skarrild Mølle Øjensynlig svag af Tæring - Helbredes. Tjenlig til Kystmilits Skarrild 33. Det ses, at han var lille af vækst som voksen nemlig 157 cm høj og havde tuberkulose, hvoraf han var aldeles udtæret. Han tjente i Assing, Strellev, Snejbjerg og i Skarrild Mølle. Da stedfaderen flytter til Klink i Skarrild i 1817-20 flytter han med. Han gifter sig så til Vinding sogn, men bliver kun 48 år gammel. I føres han som tilgang til Vinding fra Skarrild: Ole Andersen. Folketællingen 1834 i Østergaard i Vognstrup i Vinding: Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Fødested: Erhverv: Anders Chr. Olsen 44 Gift Huusfader Vinding Sogn Huusfæster, jordbruger Ane Margrethe Christensen 44 Gift Huusfader Sneiberg Sogn Mathias Andersen 13 Ugift Søn Vildberg Sogn Bodil Johanne Andersen 11 Ugift Datter Aulum Sogn Niels Chr. Andersen 8 Ugift Søn Sinding Sogn Johanne Marie Andersen 4 Ugift Datter Sinding Sogn Jens Chr. Andersen 1 Ugift Søn Sinding Sogn Erhverv G. Faderen gift mand Anders Jensen i Elkærgaard i Skarrild. Ole Andersen gift 1824 i Vinding med enke Bodil Johanne Nielsdatter. I kirkebogen nævnes det første gang i 1800, da Niels Nielsen Pilgaard gifter sig med Mette Pedersdatter af Skarrild. Pilgaard ligger længst væk fra Skjern Å i den øvre del af Silstrup ejerlag, som langsomt skifter navn omkring 1870 til Skarrild Overby. Navnet — som også skrives Pinvig — ses nævnt første gang i 1683 i Markbogen. Da består den af et boel delt i to husmandssteder og en større øde gård. De to husmandssteder drives af Hans Hansen og Jens Jakobsen og halvdelen af hver er øde. A: 1 bror Peder Bringelsen i Skjoldborg i Vorbasse sogn 2 bror Oluf Bringelsen i Fjederholt i Rind sogn 3 søster Kirsten Bringelsdatter g. Afdødes første ægteskab med Kirsten Pedersdatter. Hendes første ægteskab med Jens Christensen. Peder Christensen i Vium sogn og by. Hun døde for 6 mdr. Desuden nævnes enkens søster Kirsten Jepsdatter i Brøndlund. Det er et af de få steder der går op i hartkorn fra matriklen 1664 til den nye matrikel 1688, nemlig fra 7 tønder hartkorn til 8 0 2 0. Den kaldes i Markbogen 1683 for en enestegård, men med det hartkorn er det to gårde ikke en gård bestående af to halvgårde som normalt ville have været 2 tønder hartkorn eller mindre. Dette er lidt knudret - Jens Mikkelsen får afkald fra to søstre Sidsel og Maren. Det næste afkald er 32 : 19. Det letteste er at Jens Christensen er født i Ronnum og vel nu bor i Vester sogn, i hvert fald ikke i Ronnum. Hans far er Christen Olufsen som er død i Nørre Snede, dvs. Afkaldet ser ikke ud til at gå til en arveberettiget for Karen Pedersdatter kan ikke være datter af Christen Olufsen, der skal ikke spekuleres videre her. Kristen Hansen Ronnum i Ringkøbing og hans bror Johan Ronum borger i Kbh. Familien von Fuiren, der ses nedenfor, ejede gårde 1664 fx i nabosognet Brande. Hans Ronnum 1610cc - 1650c+, ikke kendt se flere i Nygaards Sedler, se. Christen Olufsen flytter fra Ronnum til Nørre Snede sogn, hvor han dør 1659c. Hendes navn kunne være Malene. I 1753 er han vurderingsmand paa Nørre Karstoft i skiftet efter ejeren birkedommer Peder Paaske. For konens navn Maren se 2206 i 1749, præsten: Maren Ronnum bærer, degnen: Christen Nielsens kone bærer, se begravelsen 6276 for identifikation. Simuleret Folketælling 1743 Ronnum Christen Nielsen Ronnum Ejer: Lichtenberg Stilling År % Navn Ald. Christen Nielsen Ronnums kone 1743+ søn 1743 99 Niels Christensen 29c 1715cc dat. Christensdatter Syster 1710c Ikke i 1743, men i juli 1744. Jens Jensen ses i Markbogen 1683, hvor ejeren er sognepræst Ølstrup og Hover Niels Kjeldsen Ulfborg. I skiftet efter præsten i 1687 overgår Ronnum til søsteren Karen Kjeldsdatter, der er gift med sognepræst i Hvorning Mourids Olesen. Jens Jensen repræsenterer i 1692 en anden søsters, Anne Kjeldsdatters, interesser om gods vel Nørre Karstoft og jord i Skarrild på Hammerum herreds ting. Jens Jensen ses igen i skødet 1705. Simuleret Folketælling 1743 Ronnum Peder Pedersen Ronnum Ejer: Lichtenberg Stilling År % Navn Ald. Pedersdatter 12+ 1731- Ronnum Skarrild søn 1743 98 Peder Pedersen Ronnum den Yngre 40c 1703c Ronnum Skarrild 1791 Søby- Mellem Rind. Maren Nielsdatter af Øvig, 2. Overtager gården, flytter 1770c til Mellem Søby, Rind. Pedersen 1 Søn til som er Skoleholder j Sognet. I 1753 er han vurderingsmand i Nørre Karstoft i skiftet efter Peder Paaske. Dette i øvrigt sammen med aftægtsmanden Christen Nielsen på den anden gård i Ronnum. Familien flytter til Mellem Søby i Rind sogn 1771+. Han ses som fadder i Mellem Søby 1774. En Kirsten Pedersdatter får i 1774 i Mellem Søby en søn Peder med udlagt barnefader Niels Gjødesen i Mellem Søby. Peder Ronnums kone bærer og Peder Ronnum er fadder. Kirsten Pedersdatter kan formodes at være datter af Peder Ronnum. Søren Pedersen er ikke fra Skarrild. Søren Pedersen Sigten skrives i 1758, da han gifter sig med hans 1. Han kaldes i Skarrild altid Ronnum ikke Sigten. Anders Pallesen købte hans gård til selveje vel 1762 af Poul Østergaard på Nørre Karstoft. Han sælger den i april 1770 til Søren Pedersen. Peder Pedersen den Yngre købte april 1762 hans gård til selveje af Poul Østergaard på Nørre Karstoft og solgte den i maj 1773 videre til hans nabo Søren Pedersen Ronnum, der dermed kom til at eje hele gården. I skiftet efter Maren Rasmusdatter 1788 ses, at Ronnum var en stor og rig gård med hartkorn 8 0 2 2 værdi 350 rigsdaler. Besætningen var rigtig stor: 2 heste, 7 køer, 4 stude, 9 ungnød, 70 får, 20 lam og 10 geder og bukke. Søren Ronnum handlede med gårde. Dato Hvad Rigsdaler Hartkorn Beskrivelse 1770. I 1782 er han til auktion i Usseltoft i Brande og man kan se hvilken købekraft manden har: Jens Andersen fik i 1812 skøde på Søndergaard i Paarup Assing, men handelen annuleres. Han var gift to gange: 1. Parret bor først i Paarup i Assing sogn men flytter i 1820 til Grene i Skarrild sogn, hvor Maren Sørensdatter kommer fra. I 1828 flytter de tilbage til Paarup i Assing sogn, hvor de får et sted, der ejes af Assing sogn. I 1855, da han er 76, magter Jens Andersen forståeligt ikke mere at drive stedet. Tak til Ruth Neumeister 2017. Anne Marie Christensdatter 6 1781c Den formodede fader set 1788 Christen Nielsen Hove i Sønder Felding gift med Maren Pedersdatter datter af Maren Rasmusdatters og Peder Simonsen. Denne pige Anne Marie ikke set født i Sønder Felding, Skarrild, Arnborg, Sønder Omme eller Brande. Ikke Blæsbjerg i Brande sogn. Påskedag kom Ib Pedersen, Peder Gammelgaards søn, fra Ronnum og en tjenestekarl fra Nørre Karstoft til indsidder Christen Olesen i Østerhøgild Hus i Rind, som trængte hårdt til at tjene en skilling. Han påtog sig at leje to mænd til for i alt 3 Rigsbankmark og mad til to dage og tre lys vel tællelys. De to mænd var gårdmand Jens Pedersen Bjerg i Ikast og indsidder Niels Nielsen Tyvkjær af Lægsgaard. Mandag aften klagede Jens Bjerg, der var over 80, over smerter i øjnene og lagde sig til at sove i et kammer, mens Niels Tyvkær sagde han kunne selv holde vagten. I vidneudsagnene nævnes Christen Olesen ikke som tilstedeværende i huset, der var altså kun to mand om vagten, ikke tre. Niels Tyvkær forklarer at Jens Bjerg og ham mente det kunne de to sagtens selv klare. Klokken 4 er tællelyset brændt ud og Niels Tyvkær går ud i køkkenet for tænde et nyt og lægge tørv på. Han går så ud af huset vel i et ærende højest et halvt kvarter, kommer tilbage og ser at arrestantens tøj er væk. Han vækker ikke de andre, slår ikke alarm, men løber ud af huset for at indhente den undvigne — her bliver man studsig, forklaringen hænger ikke godt sammen. Herfra udarbejdet af Holger Ejby Villadsen. Laurids Peder Lauesen Ronnum Ronnum søn af Niels Lauridsen på matr. Olle Nelsen Jenß Christensen til hør her Niels præst Niels Kjelsen Ølstrup i Ølstrup og Haauer Sogne 2. Knud Christensen Jacob Christensen til hør Matis Lime i fridericia 3. Christen Tomsen Christen Christensen Her Niels i Øllstrup og Haaurs Sogne 4. Tomaß Nielsen Nielß Tomasen Her Niels i Øllstrup og Haaurs Sogne. Lader Maalle i Kiebech og Skarild Vand Møller 2 Silstrup By generelt 3 Fæsterliste Silstrup By 4 Ejerliste Silstrup By 5 Familier med børn Silstrup By Det halve af hartkorn 2 4 0 2. Jep Pedersen i Tjørring, Maren Pedersdatter i Sivebæk med hendes lavværge, Kirsten Pedersdatter Laurs Jørgensens i Lillelund, såvelsom hans børn Ole Pedersen, Per Pedersen, Jens Pedersen, Anders Pedersen, Anne Pedersdatter, Maren Pedersdatter, de umyndige med deres lavværge, også varslet hans hustrus moder Birgitte Andersdatter enke efter Ole Nielsen i Silstrup med hendes lavværge, Peder Olesen og Niels Olesen sst. Anders Nielsen Filschov af Omme sogn i Ribe stift Jylland ægteskabs bevilling i forbudne led. F: 4: G: A: W at wi have bevilget og tilladt at Anders Nielsen Filschov af Omme sogn og Elisabeth Nielsdatter Selstrup af Skarrild sogn, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun og hans forrige ved døden afgangne hustrue skal have været sødskende børn. Dog skal de først bevise etc, så og noget til næste Hospital udgive såfremt de denne bevilling agter at nyde. Frederiksborg den 16 september 1726. Hendes alder skrives i 1750 ved begravelsen som 43 år, hvilket passer nøjagtig med aldersangivelsen i hendes fars skifte. Gunder Mødbjerg hed Olesdatter og gifter sig 1687 med af Bøvl, Sønder Omme. A: 1 bror Peder Bringelsen i Skjoldborg i Vorbasse sogn 2 bror Oluf Bringelsen i Fjederholt i Rind sogn 3 søster Kirsten Bringelsdatter g. Afdødes første ægteskab med Kirsten Pedersdatter. Selv om det drejer sig om en marginal mølle drives den dog langt op i tiden. I tiden 1729 - 50 er det vanskeligt at bestemme fæsteren, for der er en tidlig Christen Jensen Møller, der får børn op til 1740, samtidig er der Christen Christensen Ørbæk, som også får børn i den tid og senere med sikkerhed er fæster af møllen. I skattemandtallet 1743 skrives Christen Møller og kone og en datter over 12 år gammel. Dvs datteren er født 1731-. Hvis dette er Christen Christensen Møller, hvor er så den anden Christen Jensen Møller i skattemandtallet? Et problem er navnet Christen Møller i Kirkebogen 1729-80. Det dækker over to personer: Christen Jensen Møller, kaldes af og til gl: eller gammel. Børn af Christen Møller i kirkebogen: Dato Navn Far Identificeret Far xxx Bemærkninger 1729. Christen Pedersen Ørbæk er fadder. Christen Pedersen Ørbæk er fadder. Christen Jensen er da død for fire år siden. Niels Rasmussen Winde er velkendt specielt fordi hans tip-4 oldebarn Mogens Kragsig Jensen har udført et stort arkiv forsknings projekt om ham og beskrevet hans liv derudfra destilleret til rene reelle væsentligheder. Det er koncist, præcist, prægnant, elegant uden flosker og i en fremragende sproglig stil. Stilen er ikke tung men balanceret let og den fortæller meget med et overraskende ordvalg i få ord. Alle avnerne er sivet fra, alle uvedkommende fund i arkiverne filtrert ud. Det er sjældent at se en artikel i den godhedsklasse. Den er brugt udførligt og citeret fra her som fx Niels Rasmussen Windes egenskrevne livshistorie:... Født i Kiøbstaden Schive, hvor min Fader var Handelsmand og Borger, blev jeg ansat til Snedker-Professionen, som jeg lærde i Aalborg, hvor jeg blev gjort til Svend. Derefter tiente jeg adskillige Laugs-Mestere som Svend i adskillige Kiøbsteder, indtil jeg med Pas fra Lauget i Horsens blev i Aaret 1780 antaget af Sognepræsten Nicolaus Hegelabr, som overdrog mig i fæste den liden Mølle, som ligger under Scharild Præstegaardsfri Taxt... Hegelahr måtte i hans lange tid i Skarrild, 1773-1814 bekoste fire nye møllesten til møllen. Kragsig Jensen antyder, at dette var fordi Hegelahr var tvunget til at fæste møllen til ugunstige betingelser. Men at præsten skulle bekoste nye møllesten var gammel hævd og havde længe været en del af fæstebrevene i hvert fald fra 1696 fremad. Møllesten var rigtig dyre, kostede det samme som en gård, her Hegelahrs beretning i Liber Daticus fra 1810: I 1785 går præstens hvide ko ind i Niels Windes kornmark og æder, hyrdedrengen har ikke passet på. Niels Winde tager koen i forvaring og vil have 1 mark godtgørelse for skaden for at udløse koen. Sent på dagen går præsten til Niels Winde. De snakker ikke med hverandre men mod. Præsten vil ikke engang se på skaden og siger at Niels har taget hans karl, hvilket ikke forklares kanske har Niels ansat en karl der før var tjente ved præsten. Præsten skikker så dagen efter to mænd der skal vurdere koen, hvis pris Niels Winde skal betale ham, Niels afviser dem. Dette teater bliver præstens kone Maren Andersdatter Skovby dagen efter for meget og hun sender 24 skilling, hvilket er halvanden mark og får koen tilbage. Præsten kommer tilbage fra marken og ser koen komme. Men han kan ikke nære sig og skikker bud, at han ikke er indforstået med de 24 skilling og han vil have betaling for koens mælk som Niels havde taget. Derpaa omtrent Klokken 5 om Eftermiddagen gik jeg til Møllen og spurgte Mølleren i manges Overværelse, hvor han havde taget bemeldte Koe, han svarede, det veed Eders Hyrde, I har en Skjødesløs Hyrde. Jeg sagde: Dersom I ikke havde taget min Karl, da kunde han havt Opsigt med Hyrden. Men da han blev saa ofte ved at sige: Det er Løgn, sagde jeg, det jeg ikke var kommen for at skjældes og jeg gik ud, da jeg havde tilsagt ham at svare til min Koe. Han sagde aldrig et Ord om enten hvad Koen skulde koste eller mindste Tilbud til dens Løsning. Den 15de Juni næstefter om Morgenen tidlig skikkede jeg 2 Mænd Ole Studsgaard og Morten til Møllen, at de skulle vudere min Koe, de kom til mig igjen, sigende, at de ikke maatte vurdere Koen, men Mølleren ville have dem til at syne sit Korn og Skade deri. Jeg sagde, jeg agtede ikke sligt Syn; thi det var var nu for sildig. Mændene gik og kom tilbage med det Bud fra Mølleren, at Koen skulle løses med 1 M. Jeg sagde, denne Løsning ville jeg ikke, da han havde gjort mig og Koen stor Skade. Mændene gik bort og jeg gik i Marken; men noget efter, da jeg kom hjem ridende, kom Anne Wejlgaard trækkende Koen fra Møllen og min Kone sagde, hun havde skikket hende til Mølleren med en 24 Skilling at løse Koen. Jeg skikkede strax Anne Wejlgaard til Mølleren at sige: Det var imod min Villie, Mølleren havde tvunget min Kone til at kjøbe sin egen Koe, og jeg ville have Betaling for Koens Mælk, som Mølleren havde taget, samt for det, at koen var forsultet. Dette har jeg skrevet omtrent Klokken 8te om Morgenen d. Dette er en mishags-ytring ikke en faktuel udmeldelse. Det stammer fra en anden historie: Hegelahr har forstivet sig på en fix idee, at han skal ydes efter hartkorn. Dette var ikke reglen for gårdene, kun tidligere for herregårde så vidt set. Han kommer ud i vilde, uholdbare teorier, at hartkorn ikke må sælges ud af sognet, fordi han så ikke får sine ydelser. Niels Windes første kone dør efter kun to år. I disse sider om Folk og Steder er der ikke set noget dokumenteret tilfælde af medgift i forstand af en sum eller ejendom givet til en datters bryllup ved normale folk. Der ses at godsejere giver en datter en gård med, hvilket måske kunne kaldes medgift ved en strækning af ordet. Niels har på forskellige tidspunkter ejet fire gårde, ½ kirke og en eng. I listen er opført Skarrild Mølle, men den ejede han aldrig, han var kun fæster af den; først sønnen Rasmus Winde købte den knap halvtreds år senere. Søndergaard var oprindelig en del af præstegården der første gang ses nævnt i kirkebogen i 1741, men præsteenken Helvig Haderup har boet der før den tid vel efter mandens død i 1728 i Ølgod. Hendes datter er den daværende præst i Skarrilds kone. I skattelisten 1743 ses hun som ejer af Vester Syndergaard 1 6 0 0 og hendes søn og datter bor der med hende. Natio- nal Rytter Soldat 0 Jens Svenningsen 22 1765c Ikke født i Skarrild. Haand- arbejde kone 2 mor 1e Maren Pedersdatter 74 1727c Gift med Ole Nielsen Minds i Lustrup. Navnet ses første gang 1578 som Ørvig, fra 1724 - 1850 skrives det mest som Ødevig. Der findes teorier, hvad navnet skal betyde, men de er ikke særlig oplysende eller indlysende. Gården kendes fra 1664 matriklen og fik i 1688 matriklen hartkornet reduceret voldsomt til 2 6 1 2. I en erklæring om arven efter hans far ved hans stedfar Jens Boesen i 1724 siges han at være ejer participant Abildgaards udskrift: Patificant for 400 rigsdaler udi Arvad Mølle i Brande sogn. I 1725 er han 18 år gammel, men ansøger om at være hans egen værge, selv om han ikke er blevet 25 år : Til Thyge Larsen Schophuus. Højtærede kjære Ven og Broder! De mellem os staaende 50 Rdlr. Kornet er dyrt, og jeg sidder paa et Jordløs Stæd, derfor, Hierte Broder, maa jeg nu indkøbe det, som jeg har nødig, inden Bonden faar solt, hvad han haver, og jeg da siden af Kiøbstad Manden skal kiøbe, hvad jeg til Huset haver nødig. Hvad jeg lover, skal jeg ufeilbarligen holde til førstkommende Snapsting, altsaa lefuer jeg i Haabet, at kiære Broder har Taalmodighed med mig, og jeg er Stedse Ieg undertegnede sidder paa et stæd Øvig kaldet, af Hartkorn 2 Tdr. Til Kopskatten har ieg ingen uden mig self og Hustrue og Een Pige saa som stædet er fattig og af Ringe afvel og aldrig hafde bleven kiøbt af mig var det ikke at den er mig udlagt i min Kones Arvepart efter hendes Forældre som ieg tog den efter. Hvad min Formue angaar da kand Stædet være værd 50 Rdl. Med hvilget er 60 til 80 Rdl. Gield som ieg er Skyldig, har tilmed og anden her og der, skal svare lige med andre Fæstebønder udi alle Kongl. Paabuder, skal holde en Dragonhest, har Een af de skarpeste steder i Sognet, tager ofte skade af Sand Knog, er en Svag Mand og neppeligen kand afle det Rug ieg kand føde sit Huus af, ieg beder for Guds skyld de Høye Herre vil bruge mindesation som ieg ellers om det skal vedvare maae gaae ud med Hustrue og Børn at tigge for mit eget, thi Gud skal kiende at ieg har ingen Reede Midler at tære af og umuligt kand besidde stedet, ieg giør det ey af Skjemt men det er saa i den bare Sandheed, som hver Mand ved i Sognet, hvilket ieg og kand faae Beviist og her med Testere. Løst pante Forsikring saalydende: No. Sextus Een halv Rigsdaler 1750 Kiendes Jeg Underskrevne Niels Nielsen i Øevig udi Scharild Sogn og herved vitterliggiør at indesidde med mine Sex Børns tilfaldne Møderen Arf 66 Rdl. Justitzraad og Amtmand Von Albertin des bedre hand være forsikret om samme Capitals Pant sætter ieg her med mit iboende Selv Ejerstæd Øevig kaldet Hartkorn 2 Td. Simuleret Folketælling 1743 Øvig Niels Nielsen Ejer: Niels Nielsen Stilling År % Navn Ald. Fri efter forordningen om dragoners heste. Har dermed haft en hest at fodre og opstalde. Nielsen 1700cc 1744+ Ses som fadder ved broderen Niels Nielsens barn i 1733, identifikation ikke sikker. Siges juli 1744 at være skrøbelig. Jens Øvig er Jens Bodsen, ikke nogen bror. Huskone 1 fattig huuskoene som manden er fortløben fra og eftterladt arm med 2 Børn. Ikke i 1743, men i juli 1744. Huskones barn Ikke i 1743, men i juli 1744. Huskones barn Ikke i 1743, men i juli 1744. Kirsten Jensdatter 10 1777 Øvig Skarrild 1843 Grene- Nørre Skarrild 1. Mette Katrine Byrgesdatter enken formodentlig. F: 4: G: A: W at wi have bevilget og tilladt at Anders Nielsen Filschov af Omme sogn og Elisabeth Nielsdatter Selstrup Silstrup af Skarrild sogn, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun og hans forrige ved døden afgangne hustrue skal have været sødskende børn. Dog skal de først bevise etc, så og noget til næste Hospital udgive såfremt de denne bevilling agter at nyde. Frederiksborg den 16 september 1726. Frederiksborg den 9 marts 1736. A Nikolaisen Herfra kun Skarrild, Arnborg skilt fra. Wium 1855 Christian Johan Lodberg Rahbek 1868 Anders Brodersen Møller 1869 Enken 1888 A.